|
Post by Tomas McDillan on Aug 25, 2011 9:04:33 GMT 1
Da Gunner hørte eksplosionen, røg opmærksomheden straks på døren, og så på Aki, der kom løbende over imod ham. "Ind med dig!" hviskede han, og pegede på den dør, som han lige var kommet ud af. Han havde det at døren havde en elektronisk lås, som han højst sandsynligt kunne jamme. Han stilte der store batteri foran sig, og satte sig på hug bag det, og satte maskingeværet op, på toppen af det, så han havde frit udsyn, til at skyde. Han havde dog en plan om ikke at skyde. Batteriet var meget værd, og det vidste raiderne vidst godt. Hvis de ramte det, var det værdiløst. Hvis de var heldige, ville raiderne ikke skyde, så snart de så at Gunner brugte det som cover. Da Aki var kommet ind i rummet, gik Gunner forsigtig baglæns ind af døren, mens han stille trak batteriet efter sig, og brugte det som skjold. Røgen var stadig ikke lettet, fra da bomben sprang, så måske kunne se komme ud ubemærket. Gunner fik lukket døren, og skød et skud, på det elektroniske panel, ved døren. Lyden af en stærk låsemekanisme, kunne høres inde i døren. "Det skal gå meget hurtigt nu, Aki. Vi skal have det her batteri i sikkerhed."
|
|
|
Post by Aki Joyce on Aug 25, 2011 9:35:35 GMT 1
Aki nåede hurtigt ind i rummet hvor Gunner havde fundet... ET BATTERI!? De havde ramt en guldgrube! Aki følte sig meget heldig, på trods af sværmen af Raiders som håbede på at slå kløerne i dem. Hun havde ikke lyst til at være Raiderføde, overhovedet. Hun så sig omkring i rummet de var lukket ind i. Der var ingen vinduer, og det eneste lys der var derinde kom fra hullerne i væggene. Raiderne havde lappet hullerne med påsvejsede metalplader, så det var tvivlsomt at de kunne smadre dem ned. Hun så tilbage på Gunner da han påmindede hende at de skulle have batteriet i sikkerhed. Han behøvede ikke sige dét til hende. Som datter af borgmesteren i Ziperton, var hun udemærket klar over hvor værdifuldt strøm var. De ville få mange kapsler for dét batteri. Aki spærrede øjnene op, da hendes blik gled hen over nogle af de bagerste reoler. Hun faldt ned på knæ og kravlede hurtigt, på alle fire, over til reolen og kunne lige akkurat kravle bag ved reolen, ved at trille hen over en af hylderne. Der var et lille område omme bag ved reolen, og hun kunne se en faldlem. Den måtte føre ned til varehusenes sikkerhedsrum! Og den var så støvet, der var ingen mulighed for at Raiderne havde fundet den! ,,Gun-chan, flyt den her reol! Vi skal ned i et sikkerhedsrum!"
|
|
|
Post by Tomas McDillan on Aug 25, 2011 10:02:09 GMT 1
Gunner flyttede sig så hurtigt han kunne fra døren, og hen til reolen, med batteriet på slæb. Han smed batteriet, og sit maskingevær, og tog fat i reolen. Skidtet var utroligt tungt, men det varede alligevel ikke lang tid, før Gunner havde fået flyttet den et godt stykke. Adrenalin, kunne gøre meget for musklerne i menneskekroppen. Han samlede batteri og våben op igen, og kiggede overmod døren, hvor det larmede utroligt meget. Raiderne vidste tydeligvis, hvor de var, sådan som de bankede på døren. Pludselig blev der stille. Det kunne Gunner absolut ikke lide."De må have fundet en anden vej rundt! Skynd dig Aki!" Det var sjælendt at Gunner var nervøs, men denne gang var det tydeligt. Han kunne umuligt tage så mange raidere på en gang, og selvom bomben havde taget mange af dem, kunne man høre, at der stadig var den del. En del, som Gunner helst ville slippe for at møde.
|
|
|
Post by Aki Joyce on Aug 25, 2011 10:13:41 GMT 1
Aki så sig over skulderen da den bankende lyd forsvandt, og hun kunne lide det præcist lige så lidt som Gunner. Hun skyndte sig at hive den rustne faldlem op, og hun klatrede hurtigt ned af stigen. Hun nåede ned i kloakkerne under varehusene, hvilket tydeligvis var vejen hen til sikkerhedsrummet. Hvis de fortsatte længe nok ville de højst sandsynligt nå ud. Hun så op efter Gunner. ,,Giv mig batteriet!" sagde Aki utålmodigt og med en svag rysten i hendes lyse stemme. Hun så sig omkring. Hun håbede godt nok ikke at Raidernes nye vej var rundt om her. Det betød at Gun-chan ville være nødt til at skyde en hel del alligevel. Raiderne var dog for kloge til at efterlade den egentlig udgang ubevogtet, så deres eneste håb var kloakkerne.
|
|
|
Post by Tomas McDillan on Aug 25, 2011 12:26:18 GMT 1
Gunner sænkede roligt batteriet ned til Aki, så han var sikker på hun kunne bære det. Pludselig hørte han fodtrin i nærheden. "Oh fuck!" Gunner havde ikke tid til at bruge stigen. Han tog fat i lemmen, og hoppede. Hans landte sikkert, nede i kloaken, og lemmen lukkede efter ham. Med lidt held, ville raidersne, ikke vide, hvor de var. Gunner tog godt fat, rundt om maskingeværets håndtag. Der kunne være ghoul her nede. "Farren er ikke ovre Aki. Hold udkig efter ghoul, og lad os komme ud her fra, så hurtigt som muligt." Han tog batteriet ud af hænderne på Aki, så hun havde bedre mulighed, for at se på sine kort. Gunner brugte nu sine øre. Det var vigtigt at lytte efter svage fodtrin i vanden. Det kunne være ghoul, som snusede rundt.
|
|
|
Post by Aki Joyce on Aug 25, 2011 12:45:38 GMT 1
Aki tog imod batteriet, lige før hun hørte Gunners udbrud. Åh nej dog, dét var slet ikke en god nyhed! Da han var nået ned klatrede Aki hurtigt op af stigen og fandt en bundsenbrænder frem fra sin rygsæk. Man burde ALTID have en bundsenbrænder på sig, ellers havde man ikke ens trusty follower hos sig, altid. Man kunne bruge de dimser til en hel del i ødemarken. Lige nu, ville den fungere som forsegler. Hun tændte den hurtigt, og brugte den til at brænde lemmen fast til jorden, og ikke et sekund for sent. Snart begyndte Raiders at bande og svovle, fordi de ikke kunne få lemmen op. Aki sprang ned igen, og begyndte med det samme at løbe mod øst. Hvorfor øst?
Fordi den vej ikke lugtede særligt meget.
|
|
|
Post by Tomas McDillan on Aug 25, 2011 13:05:56 GMT 1
Gunner ville påskønne, hvis Aki ikke altid, bare løb. Gunner satte efter hende, med maskingeværet nærmest fæstnet, til skulderen. Forude var der en skikkelse. Gunner var ret ligeglad om det var en ghoul eller en raider. Han affyrede et skud, og skikkelsen faldte til jorden, med det samme.Da de passerede det, kunne Gunner se at det var en ghoul. Heldigvis ikke en af de civiliseret slags. Det kunne han se på grund af, at ghoulens tøj, var gammelt, og revet i stykker. Han var ligeglad, hvis han havde skudt en der ikke ville dem noget ondt, men Aki havde nok ikke samme opfattelse. "Måske burde jeg gå forest, nu?" sagde Gunner, imens han prøvede at følge efter hende. Han var rimelig stolt af skudet. Han holdte kun geværet i en arm, da den anden havde fat i batteriet. Batteriet var tungt, og det var derfor Gunner havde svrt ved, at følge efter Aki, i den fart. Hvis han gik forest, kunne han jo styre tempoet
|
|
|
Post by Aki Joyce on Aug 25, 2011 14:03:54 GMT 1
Aki var ligeglad med de ghouls som kom løbende imod hende, for hun vidste at Gunner ville pløkke dem ned det sekund han så dem. Hun var godt klar over at det var problematisk for Gunner at hun reagerede ubehageligt hver gang han skød en civiliseret ghoul, men hun kunne ikke lide tanken om at skyde nogen som ikke planlagde at gøre hende ondt. Men lige nu var det det sidste i hendes tanker. Hun ville bare ud fra de her kloakker. Hun lagrede minderne af de forskellige gange for at kunne huske dem og tegne dem ind på kortet. Senere måtte hun lokke Gunner med ned i kloakkerne igen, for at fuldføre kortet. Hun rystede på hovedet da hun hørte Gunner. ,,Jeg skal nok sætte farten ned, men er idéen ikke at jeg skal være lokkemad? Og desuden kan du ikke vejen ud," sagde hun med et smil, og hun bremsede pludseligt hårdt op. Kloakken skilte sig i tre foran dem. Og alle tre gange stank lige meget. Aki lukkede øjnene og fremkaldte kortet over havnen i sine tanker. Der var ikke lyst nok i kloakkerne til at se kortet. For at nå frem til det område kloakkerne mundede ud i, skulle de mod nordøst, så enten skulle de tage gangen mod nord for derefter at løbe øst, eller også skulle de mod øst og håbe den forgrenede sig mod nord senere. Aki nikkede langsomt og trak Gunner med sig ned ad den nordlige passage.
|
|
|
Post by Tomas McDillan on Aug 25, 2011 16:01:44 GMT 1
Gunner fulgte med, da Aki trak ham ud i tunellen. Han kendte hende godt nok til at vide, at hun have en ufattelig god stedsans. Gunner håbede på, at de snart ville være ude. raiderne vidste sikkert ikke, hvor lemmen førte hen, og derfor ville de nok ikke overraske Gunner og Aki mere. Det var en rigtig god til. "Tager vi direkte til Ziperton, bagefter? Vi har virkelig hårdt brug for de kapsler." Man kunne hører på Gunners stemme, at han tog det mere med ro nu. Faren var vidst ved at være ovre, og det værtsatte han. Det at gå i kloaksystemer, gjorde ikke Gunner noget. Med hans tid i ødemarken, havde han prøvet det der var værre. Der var dog ingen spor af molerotter i denne kloak, og det undrede Gunner lidt. De havde heller ikke stødt på sumplurkere, ved havnen. Måske havde raiderne været effektive, og ryddet området for dyr.
|
|