Post by Mystic Wanderer on Aug 21, 2011 14:57:47 GMT 1
Det startede alt sammen med krigen. Amerika var ved at løbe tør for deres dyrebare olie, og derfor begyndte de at bekrige de olierige lande. Resten af verdenen svarede igen, og det endte med verdens først atomkrig. Man skulle tro at Amerika ville vinde, men da bomberne bryd løs, blev alt udslettet.
Mange i verden frygtede at det skulle ende sådan, så et firma ved navn Vault-tec lavede underjordiske sikkerhedsrum, til hele byer, og solgte dem til højst bydende. Da bomberne fløj over landene, var nogle folk i sikkerhed underjorden.
Mange af disse mennesker, kom aldrig ud af sikkerhedsrummene igen. Måske fordi de vidste, hvad der ventede dem på overfladen, men nogle af sikkerhedrummene blev åbnet igen, og ud kom de overlevende, men de forventede ikke det, der ventede på dem, på overfladen, da madforsyningerne i sikkerhedsrummene, var ved at slippe op.
Alt deres grønne natur, alle deres store velfungerende byer, væk, og tilbage var ikke andet end en stor ødemark, af jord og sand.
Folk begyndte alligevel at finde sammen på overfladen, og begynde at genopbygge det, de havde mistet. Det var hårdt, for de havde ingen af de materialer, de havde før i tiden. Elektricitet var der ikke meget af, næsten kun nok til at holde de elektriske lys kørende i de små bysamfund, der begyndte af vise sig på jordens overflade. Elektriciteten lavede de nemlig selv, med den viden de nu havde. De fleste byer blev bygget af hvad man lige kunne finde.
Deres største udfordring var, at finde mad og drikke. Hele landet var radioaktivt, efter bomberne, så det var svært at finde noget, der ikke var forurenet. Nogle byer begyndte at bygge rensningssystemer til vandet, men de blev aldrig optimale, da det krævede meget strøm. Noget ingen byer kunne levere.
I ødemarken, gik man ikke rundt, hvis ikke man kunne forsvarer sig selv. Der var minefelter fra krigen, spredt rundt i landet. Dyr og noget der førhen var mennesker, var muteret, og var nu de væmmeligste monstre, man kunne forstille sig. Men ødemarken, var menneskehedens eneste håb.
Denne historie starter i den hærgede ødemark, som nogle kalder verden. Flere små bysamfund har samlet sig op overfladen, og det er i dem, de overlevende mennesker lever. Året er 2675, og krigen sluttede for godt 15 år siden. Derfor er ødemarken stadig meget radioaktiv, nogle steder.
Der er så småt begyndt at blive handel igen, hvilket nogle personer udnytter. Møntfoden er dog ændret i forhold til før krigen. Sedler er blot mere papir, til at putte i brandeovnen. I dag handler man med kapsler. Gamle sodavands- og ølkapsler.
Mange i verden frygtede at det skulle ende sådan, så et firma ved navn Vault-tec lavede underjordiske sikkerhedsrum, til hele byer, og solgte dem til højst bydende. Da bomberne fløj over landene, var nogle folk i sikkerhed underjorden.
Mange af disse mennesker, kom aldrig ud af sikkerhedsrummene igen. Måske fordi de vidste, hvad der ventede dem på overfladen, men nogle af sikkerhedrummene blev åbnet igen, og ud kom de overlevende, men de forventede ikke det, der ventede på dem, på overfladen, da madforsyningerne i sikkerhedsrummene, var ved at slippe op.
Alt deres grønne natur, alle deres store velfungerende byer, væk, og tilbage var ikke andet end en stor ødemark, af jord og sand.
Folk begyndte alligevel at finde sammen på overfladen, og begynde at genopbygge det, de havde mistet. Det var hårdt, for de havde ingen af de materialer, de havde før i tiden. Elektricitet var der ikke meget af, næsten kun nok til at holde de elektriske lys kørende i de små bysamfund, der begyndte af vise sig på jordens overflade. Elektriciteten lavede de nemlig selv, med den viden de nu havde. De fleste byer blev bygget af hvad man lige kunne finde.
Deres største udfordring var, at finde mad og drikke. Hele landet var radioaktivt, efter bomberne, så det var svært at finde noget, der ikke var forurenet. Nogle byer begyndte at bygge rensningssystemer til vandet, men de blev aldrig optimale, da det krævede meget strøm. Noget ingen byer kunne levere.
I ødemarken, gik man ikke rundt, hvis ikke man kunne forsvarer sig selv. Der var minefelter fra krigen, spredt rundt i landet. Dyr og noget der førhen var mennesker, var muteret, og var nu de væmmeligste monstre, man kunne forstille sig. Men ødemarken, var menneskehedens eneste håb.
Denne historie starter i den hærgede ødemark, som nogle kalder verden. Flere små bysamfund har samlet sig op overfladen, og det er i dem, de overlevende mennesker lever. Året er 2675, og krigen sluttede for godt 15 år siden. Derfor er ødemarken stadig meget radioaktiv, nogle steder.
Der er så småt begyndt at blive handel igen, hvilket nogle personer udnytter. Møntfoden er dog ændret i forhold til før krigen. Sedler er blot mere papir, til at putte i brandeovnen. I dag handler man med kapsler. Gamle sodavands- og ølkapsler.